Refurbished, brugt eller ny: hvad er forskellen?
Hvad du får, når du køber en renoveret bærbar, hvad standen betyder, og hvilke rettigheder du har.

En renoveret (refurbished) bærbar er brugt, men den er gennemgået, testet og gjort klar, før den bliver solgt igen. Det er forskellen på at købe en maskine fra en privat sælger og at købe den hos os.
Brugt fra en privat sælger
Du får maskinen, som den er. Ingen ved præcis, hvordan batteriet har det, om der er låse i BIOS, eller om alle taster virker. Og køber du af en privatperson, har du ikke samme rettigheder som hos en forhandler.
Renoveret hos RefurbLab
- Gennemgået i 11 trin: låse, Windows, opladning, batteri, skærm, lyd, tastatur, kamera og udseende. Se trinene.
- Ærlig stand: alle maskiner virker fuldt ud. Standen beskriver kun det udvendige, og vi skriver præcis, hvad du kan forvente. Se standskalaen.
- Original oplader medfølger altid.
- Tryg handel: 14 dages returret, garanti og altid 2 års reklamationsret, som ved en ny vare.
Ny
En ny maskine har intet brugsspor og et helt friskt batteri, men koster ofte to til fire gange så meget. En god bærbar fra et kendt mærke kan sagtens holde mange år mere. Derfor får du ofte mere maskine for pengene ved at købe renoveret: fx en solid model med i7 og 32 GB RAM til prisen af en ny begyndermodel.
Batteriet
Et batteri mister lidt kapacitet med alderen, også på en maskine, der kun har stået på et kontor. Vi måler kapaciteten på hver maskine som en del af vores test. Du kan forlænge batteriets levetid ved at undgå at lade det stå fuldt opladet i strøm hele tiden. Mange producenter har en indstilling, der stopper opladningen ved 80 %.
Godt for klimaet
Det meste af en bærbars klimaaftryk opstår, når den bliver produceret. Hver gang en god maskine bliver brugt i flere år, er der én ny, der ikke skal laves. Det er hele idéen bag RefurbLab: gode maskiner fortjener et liv mere.